Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

BLANC DE NOIRS BRUT Sussex Sparkling, Rathfinny Wine Estate 12% 75 cl

Champagne/Mousserende Blanc de Noirs har en sart, gylden-pink farve, som skyldes en kort kontakt med skindet fra de to røde druesorter. Boblerne er meget livlige og vedvarende.
 BLANC DE NOIRS BRUT Sussex Sparkling, Rathfinny Wine Estate 12% 75 cl
07004121935
PRIS DKK 459,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 528,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 07004121935

Beskrivelse

Blanc de Noirs Brut 2018 er primært lavet på Pinot Noir (85%) og Pinot Meunier. 2018 bliver ofte omtalt som den bedste årgang i det sidste årti, med en af de varmeste somre i Sussex. En varmebølge i april gav en tidlig blomstring og en perfekt frugtsætning. Rekordhøje temperaturer i juli og august sikrede god modning og koncentration i druerne. En kort periode med tunge regnbyger i september gav druerne et tiltrængt vandtilskud – og i oktober kunne man således høste druer med en aroma, frugtkoncentration og sukker-syre balance, som nærmest var perfekt til sparkling-vine.

De håndplukkede klaser transporteres til gården i små beholdere, og vinificeringen foregår derefter efter “Traditional Method”, med en individuel behandling af druerne fra de forskellige parceller i små pressere og ståltanke. Efter en malolaktisk gæring og aftapning på flaske, varer anden gæring i 30 måneder. Vinen får kun en dosage på 3,5 g. sukker/l., hvorfor Blanc de Noirs er i den tørre ende (Brut).

Blanc de Noirs har en sart, gylden-pink farve, som skyldes en kort kontakt med skindet fra de to røde druesorter. Boblerne er meget livlige og vedvarende. I duften byder vinen både på eksotiske toner af mandler, blodappelsiner, kirsebær og friske toner af granatæbler, rønnebær og en smule stikkelsbær. De samme toner finder man i smagen, hvor vinen både er livlig, saftig, struktureret og harmonisk. Finesse, klasse og kompleksitet! Absolut velegnet til fx confiterede andelår eller til fisk, svinekød og fjerkræ.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System