Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

2020 FIFTH INNINGS CHARDONNAY MARLBOROUGH, MISTY COVE WINES 75 cl 13%

New Zealand Fifth Innings Chardonnay har en flot, blank, gylden farve. Duften er meget kompleks og indtagende, med nuancer af modne frugter som ferskner, abrikoser og lime, men også federe toner af vanilje, nougat og mandler.
2020 FIFTH INNINGS CHARDONNAY MARLBOROUGH, MISTY COVE WINES 75 cl 13%
05701722035
PRIS DKK 499,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 568,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 05701722035

Beskrivelse

Fifth Innings Chardonnay er opkaldt efter Andrew Baileys foretrukne sportsgren; cricket. Den er lavet på druer fra Misty Coves topvinmark Fareham Lane Vineyard, hvor kun de bedste klaser bruges til denne vin.

Druerne håndplukkes tidligt om morgenen og transporteres til gården i små beholdere. Selve vinificeringen foregår med så lidt indgriben som muligt. De hele klaser bliver straks presset ved ankomsten, og mosten føres direkte i nye franske barriques (225 l.) af egetræ, hvor gæringen foregår, efterfulgt af en modning on lees i 10 måneder på de samme fade. Kun vinene fra de bedste barriques bruges til Fifth Innings Chardonnay. Aftapningen foretages uden klaring eller filtrering, for at bevare druens karakter.

Fifth Innings Chardonnay har en flot, blank, gylden farve. Duften er meget kompleks og indtagende, med nuancer af modne frugter som ferskner, abrikoser og lime, men også federe toner af vanilje, nougat og mandler. Smagen er både cremet og sprød, med klassiske, ristede toner af nye træfade. Vinen har en god struktur og kødfuldhed samt en lækker, sprød og ren stil, som er klassisk for hvidvine fra New Zealand. En fremragende Chardonnay! Serveres til skaldyr og fisk samt pastaretter eller gedeost.

  1. Marlborough, hvor bl.a. Wairau Valley ligger, er i dag helt klart New Zealands mest anerkendte vindistrikt. Dalen strækker sig langs Wairau River, som forsyner vinmarkerne med rigeligt vand i et ellers ret tørt område (under 300 mm. regn i vækstsæsonen). Undergrunden består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere samt ler og sand. Den store variation af jordtyper giver store forskelle i vinene, men generelt er betingelserne perfekte til vindyrkning.

    Klimaet i Marlborough region hører til i den kølige ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen om sommeren på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end i Champagne i Frankrig. Frost om natten kan være et overvejende problem for vinbønderne, især om foråret, når de sarte skud udvikles og om efteråret, hvor planten (og især druerne) kan blive ødelagt. Heldigvis sikrer solen høje temperaturer i dagtimerne, og denne veksling er meget gunstig for modningen af druerne. Den sikrer meget aromatiske og delikate vine.Bag Misty Cove Wines finder man grundlæggeren Andrew Bailey og hans familie. Vingården ligger i Warau Valley i Marlborough, mere præcist i Misty Cove (også kendt som Marlborough Sounds), som er et af de mest populære naturområder i New Zealand for vandring, lystfiskeri, svømning og lystsejlads. De mange solskinstimer og de kølige aftener og nætter betyder, at druerne modner langsomt og harmonisk, hvilket resulterer i aromatiske, frugtige og delikate vine - især når det gælder vine baseret på Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Men druer som Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Grüner Veltliner giver afgjort også gode resultater her.

    Misty Cove Wines råder over 165 ha. vinmarker, og heraf bliver 70 ha. som ligger tættest ved vingården økologisk dyrket (certificeret af BioGroorganic NZ).

    Misty Cove Wines laver fremragende vine, der med deres friske, rene, frugtige og harmoniske stil, tillige afspejler det høje kvalitetsniveau, som vinene fra New Zealand i dag kan byde på.
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System