Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

MONTEBACO PARCELA CARA NORTE, ØKO Ribera del Duero 75 cl 14,5%

Spanien / Portugal En meget vellykket Ribera del Duero, med distriktets klassiske krydrede toner og en flot harmoni mellem frugt, tørhed og mineralitet.
MONTEBACO PARCELA CARA NORTE, ØKO Ribera del Duero 75 cl 14,5%
06307911935
PRIS DKK 249,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 318,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 06307911935

Beskrivelse

CaraNorte er opkaldt efter den parcel i Valbuena de Duero, hvor man henter de 100% Tempranillo-druer, vinen er lavet på. Den økologiskdyrkede vinmark ”Parcela Cara Norte” ligger i 840-880 m.o.h., på en nordvendt skråning med en hældning på 15%. De kølige forhold i denne højde er med til at sikre en lang, stabil modning af druer, som giver meget aromatiske, frugtrige og sprøde vine. En klassisk, meget stenrig undergrund er samtidig med til at sikre en god kompleksitet og mineralitet, som tydeligt smages i vinen.

Druerne er gæret på temperaturregulerede ståltanke med druernes egne gærceller, og efter en spontan malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 14 måneder på små franske træfade, hvoraf de 30% er nye. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og uden filtrering, for at bevare terroir-karakteren fra vinmarken. Produktionen er begrænset til 15.512 almindelige flasker og 206 magnumflasker.

CaraNorte har en flot, dyb, rubinrød farve. Duften er meget frugtig, med komplekse nuancer af røde og mørke bær samt marcipan og en smule vanilje. I smagen finder man toner af blåbær og vilde brombær samt en meget flot, velintegreret trækarakter. En meget vellykket Ribera del Duero, med distriktets klassiske krydrede toner og en flot harmoni mellem frugt, tørhed og mineralitet.

Den egner sig fint til lettere kødretter med fx fjerkræ, svine- eller kalvekød, men også til kraftigere retter.

Ribera del Duero

Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982 for rød- og rosévinene. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til 1980’erne skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960’erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne. Tingene har heldigvis ændret sig for Ribera del Duero, takket være en ny generation af dygtige og entusiastiske vinproducenter.

Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dets navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning. D.O. Ribera del Duero gælder for rødvine (min. 75% Tempranillo), rosévine og siden 2019 også for hvidvine lavet på min. 75% Albillo Mayor-druen.

Bodegas Montebaco

Bodegas Montebaco ligger midt i Ribera del Duero, mellem Valbuena og Pesquera de Duero, øst Valladolid, kun fem kilometer fra selve Duero-floden. Vinmarkerne (Monte Alto) ligger i en højde af 800 til 850 m. og nyder godt en en ganske specielt klimakombination, hvor højden og vindstrømmen Jaramiel afkøler området. Det giver kølige nætter og derved længere modningsforhold, noget som giver en god friskhed og finesse til vinen. Blæsten betyder også, at vinstokkene og druerne bliver tørret mellem rækkerne, og at sygdomme og svampeangreb forhindres. På denne måde kan man praktisere en mere skånsom dyrkning uden brug af kemiske stoffer.

I 1989 plantede Daniel Esteban ca. 20 ha. Tinto Fino (Tempranillo). Den aktuelle vingård består af ca. 50 ha. vinmarker beplantet med Tinto Fino, Merlot og Verdejo, og yderligere 20 ha. er under beplantning. Den første vin blev vinificeret i 1994 i en splinterny Bodegas med alle de moderne faciliteter, man skal bruge for at lave topvine. Siden 1997 har César Muñoz lavet vinene.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System